|
8. |
okt |
kl. 19.30 |
|
|
22. |
okt |
kl. 19.30 |
|
|
5. |
nov |
kl. 19.30 |
|
|
19. |
nov |
kl. 19.30 |
|
|
3. |
dec |
kl. 19.30 |
|
OBS! |
17. |
dec |
kl. 19.00 |
|
OBS! |
14. |
jan |
kl. 19.00 |
|
|
28. |
jan |
kl. 19.30 |
|
OBS! |
11. |
feb |
kl. 19.00 |
|
OBS! |
25. |
feb |
kl. 19.00 |
|
|
10. |
mar |
kl. 19.30 |
|
|
31. |
mar |
kl. 19.30 |
Volver
Spanien 2006
Instruktør: Pedro Almodóvar
Spilletid: 2 t.
Sex, drama og mord er blot nogle af ingredienserne i Pedro Almodóvars største biograf-succes til dato!
Her følger vi Raimunda – en smuk, stærk og hårdtarbejdende kvinde, der bor i Madrid med sin teenagedatter og sin efterhånden permanent arbejdsløse mand, Paco.
Da Raimunda en dag uforskyldt bliver involveret i et mord, ser hun ingen anden udvej end at tage sagen i egen hånd. En beslutning, som snart sætter fart i begivenhederne og kun kompliceres, da en gammel moster fortæller, hun har set Raimundas mor, som ellers var død ved en brand år tilbage !...
Uhyggeligt? Nej slet ikke! Den gribende, humoristiske og fænomenalt farverige historie som udspiller sig i Madrids brogede arbejderkvarter er på en gang en samfundsskildring, en thriller, en komedie og et familiedrama.
Desuden får man et charmerende billede af det spanske. Vi møder lokal overtro, familiemønstre, middelhavsgæstfrihed, samt utallige smaskende kindkys...for spansk, det er den!
Jyllands-Posten og Cinemazone gav 5 af 6 stjerner
Min lange rejse
Kina/Japan/Hong Kong 2005
Instruktør: Zhang Yimou
Spilletid: 1 t. 47 min.
Den pensionerede japanske fisker Takata har ikke set sin søn Ken-ichi i mange år, og deres forhold er koldt som is.
Da Ken-ichi bliver alvorligt syg, rejser Takata afsted for at se sin søn en sidste gang på dødslejet, men sønnen nægter at se ham.
Takata erfarer, at hans søn er lidenskabeligt interesseret i kinesisk opera og at han altid har ønsket sig at opleve den kendte sanger Li Jiamin.
Så istedet forsøger faderen at give sin søn en sidste gave, nemlig optagelserne af en særlig folkedans fra en kinesisk provins. Dem forsøgte sønnen at optage til tv, men det lykkedes ham aldrig at finde den rette udgave på det rette tidspunkt. Altså rejser faderen til Yunnan-provinsen i Kina, hvor det viser sig, at det langt fra er nemt at finde og optage den rette udgave af forestillingen med sangeren til sin søn.
Politiken gav 5 af 6 hjerter: „...en usædvanlig varm, åben og charmerende film med afsæt i et såre alvorligt emne.“
Requiem
Tyskland 2006
Instruktør: Hans-Christian Schmid
Spilletid: 1 t. 33 min.
Trods en langvarig kamp mod en svær epilepsi, vil 21-årige Michaela forlade sit hjem og den dybt religiøse familie for at studere på universitetet i Tübingen. Familiesammenhold og tro har altid været grundstenen i hendes beskyttede tilværelse, men de nye omgivelser, den nye veninde, Hanna, og et kærlighedsforhold til den jævnaldrende Stefan udsætter hende for en alt for stor påvirkning, og hun bryder sammen.
Epilepsi-anfaldene bliver værre end nogensinde før, og hun rammes af vrangforestillinger. Hanna og Stefan opfordrer hende til at søge psykiatrisk bistand, men Michaela vender sig i stedet mod en ung katolsk præst for råd og han bekræfter hendes inderste frygt: At hun er besat af dæmoner og kun en eksorcisme kan redde hende.
Filmen er bygget på en virkelig hendelse, hvor en 23-årig kvinde i 1976 i München døde af sult kort efter en djævleuddrivelse.
På Berlinaden 2006 blev filmen belønnet med Sølvbjørnen til Sandra Hüller for den intense hovedrolle-præstation.
Politiken gav 5 af 6 hjerter, DR Filmland gav 5 af 6 stjerner, BT gav 6 af 6 stjerner
En soap
Danmark 2006
Instruktør: Pernille Fischer Christensen
Spilletid: 1 t. 45 min.
Da 32-årige Charlotte flytter fra kæresten Kristian, bliver hun tilfældigt overbo til den transseksuelle Ulrik kaldet Veronica. Veronica holder sig helst for sig selv med sin lille hund og en romantisk soap-serie på TV, mens Charlotte one-night-stander sig gennem nætterne.
Et overfald, en ny seng og hvide gardiner fører de to sammen. De får langsomt øjnene op for hinanden og indleder et forhold, der truer med at udvikle sig til regulær forelskelse på trods af de svære odds og forskellighederne.
Historien er måske banal, men især fremragende skuespilpræstationer og budskabet om næstekærlighed i den skæve velfortalte historie har ført til en regn af priser, bl.a.: En Sølvbjørn og Debutprisen ved Berlinalen 2006, En Bodil og 3 Robert'er 2007.
Flandres
Frankrig 2006
Instruktør: Bruno Dumont
Spilletid: 1 t. 31 min.
Langt ude på bøhlandet i Flandern bor tre unge bondeknolde. De forlader den rolige hjemstavn til fordel for den indbringende, men også dødsensfarlige tilværelse som soldat i et fjernt arabisk land. Krigen bliver en langt mere barsk og traumatisk rejse end de havde forestillet sig, og kun en enkelt vender hjem igen – voldsomt mærket.
Hjemme venter den lokale nymfoman, Barbe, der lystigt hopper på alt hankøn på egnen mens hun styrer direkte mod et nervesammenbrud i savnet af sine mænd og derfor har svært ved at håndtere den hjemvendte og hans traumer.
Filmen er blevet rost for med sin kompromisløse filmning at skabe en stærkt betagende bro mellem den til tider voldsomme ydre handling og hovedpersonens indre liv, præget af længsel og begær.
„Flandres“ vandt Juryens Grand Prix i Cannes 2006
Ekstra Bladet skrev: „Ubehageligt god...en uforglemmelig film.“
17. december 2007 OBS! kl. 19.00
Miffo
Sverige 2003
Instruktør: Daniel Lind Lagerlöf
Spilletid: 1 t. 40 min.
Til stor undren for sine overfladiske venner og familie vælger Tobias at blive præst. Med idealistiske ambitioner får han ansættelse i et mindre anset sogn i Stockholm. Samtidig tager han kontakt til sin ekskæreste Jenny, som er generøs nok til at lade ham få et værelse i hendes hus. Hun er aldrig kommet sig over tabet af ungdomskæresten og har sine bagtanker med tilbudet.
Efter en noget mislykket præsentationsrunde hos sine nye sognebørn ender Tobias på bar med Carola, der sidder i kørestol og som trods sit handicap alligevel er ved at boble over af livsglæde.
Tobias bliver overrumplet af hendes direkte væremåde og grove sprog, men bliver alligevel fascineret af Carola. Det skal vise sig at vende op og ned på hele hans trygge tilværelse...
Ordet „miffo“ er svensk slang for misfoster, og lægger op til spørgsmålet: Hvem er et misfoster?
Jyllands-Posten: „Det er en dejlig let og lattermild sommerflirt.“ og „Miffo gør op med vores allesammens berøringsangst. Så her er fromme præster, livsglæde og handicapsex.“
Traditionen tro er der julehygge efter filmen!
14. januar 2008 OBS! kl. 19.00
Vises i samarbejde med Gug-Sønder Tranders menighedsråd:
Das Leben der Anderen
Tyskland 2006
Instruktør: Florian Henckel von Donnersmarck
Spilletid: 2 t. 17 min.
I Østberlin november 1984 – Fem år før murens fald – holder statsmagten DDRs befolkning i et jerngreb med kontrol og overvågning. Den uhyre partiloyale Stasi-agent Wiesler håber på at fremme sin karriere, da han får til opgave at overvåge den intellektuelle, frittænkende forfatter Dreyman og hans kæreste. Operationen bakkes nemlig op af de højeste kredse i partiet.
Under overvågningen fascineres Wiesler mod forventning af en helt anden verden, og han bliver tiltrukket af et liv, som han får sværere og sværere ved at modstå. Men systemet kan ikke stoppes, når det først er sat i gang, og et meget farligt spil begynder at tage form.
Filmen har modtaget mange både tyske og internationale priser, bl.a. en Oscar for bedste udenlandske film i 2007.
Efter filmen er der oplæg til diskussion ved sognepræst Hanne Pahuus
Walk the line
USA 2005
Instruktør: James Mangold
Spilletid: 2 t. 16 min.
„Walk the line“ er en vaskeægte rock'n'roll-historie om den legendariske Johnny Cash.
Filmen følger ham kort fortalt hele vejen fra hans traumatiske opvækst som søn af en fattig husmand under depressionen frem til hans uforglemmelige koncert i Folsom Prison i 1968.
Allerede tilbage fra tiden på bomuldsfarmen i Arkansas er Johnny Cash kendt for sin kompromisløshed, der siden bliver hans varemærke. Efter en tur hos luftvåbenet begynder den unge Johnny at kæmpe for at gøre sig bemærket som sanger og musiker og vi følger hans vilde turnéliv – bl.a. med legender som Elvis Presley, Carl Perkins, Roy Orbison, Jerry Lee Lewis og Waylon Jennings.
Johnny får samtidig øje for den smukke og selvstændige kollega June. Hun er ikke sådan lige at overtale, men det udvikler sig til et stormfuldt partnerskab, og til slut ægteskab, med June Carter Cash.
Sideløbende kæmper Johnny livet igennem imod at forsumpe i piller og alkohol. Et udslag af selvdestruktive tendenser pga. berømmelsen og fortidens dæmoner
Overfor Witherspoons kontrollerede June står Joaquin Phoenix’ plagede Johnny Cash stærkt.
Filmen modtog bl.a. en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (Reese Witherspoon for June Carter)
11. februar 2008 OBS! kl. 19.00
Hr Lazarescus sidste rejse
Rumænien 2005
Instruktør: Cristi Puiu
Spilletid: 2 t. 33 min.
En tilfældig nat i Rumænien bliver den 63-årige småalkoholiske, hr. Dante Remus Lazarescu – man glemmer ikke navnet, for han må gentage det ofte – kørt fra hospital til hospital med tiltagende smerter i sit hoved og sin mave.
På hver eneste skadestue må Miora, sygeplejersken som engagerer sig i hans skæbne, diskutere med uforskammede læger og et overanstrengt personale, der konsekvent sender „tilfældet“ videre i systemet.
Det er naturligvis også et spørgsmål om ressourcer: Man ser rent ud sagt ingen grund til at forlænge et så dårligt liv som hr. Lazarescus. For det mekaniske og nedslidte hospitalsvæsen er han bare en gammel og besværlig patient, der alligevel ikke har meget at leve for – men som tiden går, bliver den gamle mand publikums ven.
Christi Puiu har ikke sparet på hverken galgenhumor, næstekærlighed eller solidaritet. Hans film er en stærk kontrast til amerikanske hospitalsfilm med deres blippende højteknologi, effektivitet og tempo. Og det giver en morsom undertone.
Ekstra Bladet gav 6 af 6 stjerner: „Det er en film helt ulig noget andet. Blændende spillet, genialt fortalt i sin underspillede enkelthed og en seksstjernet oplevelse for de (tål)modige“
Filmen modtog prisen „Un Certain Regard“ ved filmfestivalen i Cannes 2005.
25. februar 2008 OBS! kl. 19.00
The Departed
USA 2006
Instruktør: Martin Scorsese
Spilletid: 2 t. 32 min.
Se omtale på Scope
.
Efter filmen er der generalforsamling
Bemærk, at filmen vises i en lige uge pga. påsken!
Kammerat Pedersen
Norge 2006
Instruktør: Hans Petter Moland
Spilletid: 2 t. 3 min.
Året er 1968, Mao hyldes, beatmusikken brager, og den yderste norske venstrefløj har vind i sejlene. Den nyuddannede Knut lever et borgerligt liv med kone og barn i Larvik, og det er han godt tilfreds med.
Men et nyt job i Larvik får det til at rykke ved hans småborgerlige drømme. I klassen sidder nemlig en elev, der kalder sig Kammerat Ludal og som fremfører sine socialistiske argumenter så overbevisende, at Pedersen snart føler sig tiltrukket af tanken om en „væbnet revolution i Norge“.
Han melder sig ind i den lokale afdeling af AKP og en dag ankommer en ny „kammerat“ til Larvik - lægen Nina Skåtøy og intet bliver som før.
Filmen, der er meget lun og humoristisk, bygger på Dag Solstads kritikerroste roman „Gymnasielærer Pedersens beretning om den store politiske vækkelse som har hjemsøgt vort land“ fra 1982.
Berlingske Tidende: „Kammerat Pedersen« er en vittig og præcis satire over revolutionære politiske fantasterier.“
My life without me
Canada/Spanien 2003
Instruktør: Isabel Coixet
Spilletid: 1 t. 46 min.
Ann er en 23-årig canadisk kvinde, der bor sammen med sin mand og deres to små døtre i en campingvogn i Anns mors baghave, og alt er tilsyneladende lykkeligt.
En dag får Ann stillet diagnosen kræft; hun har kun få måneder tilbage at leve i. Hun skjuler sandheden for familien og udvikler i stedet en fantastisk appetit på livet.
Hun skriver en liste med 10 ønsker for sin sidste tid, der bl.a. indebærer at finde en ny hustru til sin mand og optage fødselsdagshilsener på bånd til sine børn frem til de bliver 18.
Men ikke mindst vil Ann finde sig en elsker: Hun fik sit første barn som 17-årig og er gift med den eneste mand, som hun nogen sinde har kysset!
Berlingske Tidende 6 af 6 stjerner: „...på trods af sin triste historie et frydefuldt glædes-shot man bør unde sig selv og som minder en om, at der er meget, der skal nås, når man er kommet ud af biografen.“