Filmklub Kanalen

Filmklubben på Aalborg Universitet

Velkommen til Filmklub Kanalen!

Filmklub Kanalen nedlægges

Filmklub Kanalen har ikke vist film siden foråret 2020. Bestyrelsen ser desværre ikke muligheder for at genoptage filmklubbens aktiviteter. Som følge af dette blev Filmklub Kanalen nedlagt ved en ekstraordinær generalforsamling mandag den 11. oktober 2021.

Filmklub Kanalen har budt på gode filmoplevelser gennem 28 sæsoner, og bestyrelsen synes at filmklubben fortjener en værdig afslutning! Derfor vil vi gerne invitere alle medlemmer fra sæsonen 2019/2020 på et festligt afskedsarrangement. Vi udsender nærmere information pr email, og glæder os til at se alle igen.

Generalforsamling

Fredag den 10. september 2021 holdt filmklubben ordinær generalforsamling, referatet kan ses her. Da filmklubben ikke har tegnet medlemskaber siden 2019/2020 er bestyrelsen de eneste medlemmer, og dermed de eneste deltagere i generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling

Mandag den 11. oktober 2021 blev filmklubben formelt nedlagt ved en ekstraordinær generalforsamling. Referat fra den ekstraordinære generalforsamling kommer snarest på hjemmesiden. Desuden vil vi udsende information til alle medlemmer fra sæsonen 2019/2020, som blev filmklubbens sidste.

Kort om Filmklub Kanalen

Filmklub Kanalen er en aalborgensisk filmklub på Aalborg Universitet, som viser spillefilm for sine medlemmer.

Filmene vises på et stort lærred ledsaget af biograflyd. I filmklubbens kiosk har du mulighed for at købe kaffe, te og slik.

Filmene vises hver anden mandag i vinterhalvåret.

Filmklubben hører til på Aalborg Universitet i auditorium A, Fibigerstræde 15.

For at kunne deltage på filmaftenerne skal du være medlem af Filmklub Kanalen. Medlemskab kan tegnes på filmaftenerne og koster 200 kr for hele sæsonen. Studerende kun 100 kr! Når kontingentet er betalt er filmene gratis.

Hvis du vil høre nærmere om medlemskab kan du sende en email til filmklubbens kasserer Lisbeth Wybrandt. Adressen er lwybrandt@gmail.com

Persondatapolitik

Web-sitet filmklubkanalen.dk benytter ikke cookies eller andre tekniker, som registrer de besøgende og/eller deres adfærd.

Læs filmklubbens persondatapolitik i sin helhed her

På gensyn - Filmklub Kanalens bestyrelse